Sådan håndterer du fugt i kælderen

Fugt i kælderen er noget de fleste associerer med noget ubehageligt, både for ejendommen men også for beboerne. Læs med her hvordan I håndterer fugt i kælderen.

Hvorfor opstår der fugt i kælderen?

Vand og salt forårsager størstedelen af de strukturelle skader på kældermuren. Det vil sige, at årsagen til fugt i kældre oftest ligger udenfor. Regnvandet løber måske direkte hen til ejendommens facade, ned langs kælder og fundamenter. Eller der kan være opstigende grundfugt, fordi grundvandsspejlet ligger højt.

Mange gange er det en kombination af fugtighed fra jorden, og de materialer, ejendommen er bygget af, der forårsager den forøgede fugt. Utætte kældervægge og kældergulve kan også være problemet. Ligesom utætte kloakrør og brønde udenfor kælderydervæggene kan være med til at forhøje luftfugtigheden. Dette skyldes at vandet kan ledes igennem kælderydervæggene. I disse tilfælde kan fugtsikring af kælderydervægge være en god idé.

Hvordan opdager man fugt i kælderen?

Der kan være flere forskellige tegn på, at der er forhøjet fugtighed i kælderen. Er der lugt af mug i kælderen og måske også i stueetagen, eller lægger du mærke til løse overflader, puds og maling som skaller af, er der tegn på skimmelsvamp. Er der skader på inventar i kælder, på vægge eller mursten, skal du være ekstra opmærksom.

Kan man forebygge fugt i kælderen?

Det korte svar er: Ja, det kan man.

Tjek jævnligt kælderen for de tegn på fugt, der er beskrevet ovenfor. Er der inventar i kælderen, er det vigtigt, at det ikke står helt op ad kældervæggene, eller har direkte kontakt til kældergulvene, da væggene har brug for at ånde.

Det er også en rigtig god idé at rense kloakbrønde, ca. én gang årligt, eller at få lavet en TV-inspektion af kloakrørene, hvis det er dér, der mistænke om, at problemet ligger.

Hvad kan man gøre når skaden er sket?

Først og fremmest skal der findes ud af, hvad årsagen til fugtproblemerne er. Er der tvivl om, hvad årsagen til problemerne er, så er det er det altid en god idé at kontakte en fagperson.

Hvis kældervæggene f.eks. er utætte, findes der en række løsninger, som vurderes efter, hvor høj luftfugtigheden i kælderen er. Er kælderen meget fugtig, er anbefalingen ofte fugtsikring i form af etablering af omfangsdræn. Besluttes det at etablere et omfangsdræn, er det vigtigt at have en ingeniør med på sidelinjen for at sikre, konstruktionerne kan klare udgravningen.

Uanset om der brug for hjælp til at finde ud af, hvor problemet med fugt opstår, eller om der er brug for hjælp til at finde en løsning på problemet, så kan Rendboe ApS hjælpe jer i processen.

Kilde: Bang og Beenfeldt A/S

Har din forening brug for råd og vejledning til vedligeholdelse af jeres ejendom – kontakt os gerne på www.rendboe.nu

Jeres ejendom – Vores verden

Velkommen til Rendboe ApS

Facebook
LinkedIn